www.solarvarme.dk © 2008 


Hvordan virker solvarme

Energi fra solen er der nok af.

På 1 m2 dansk jord indstråler solen en energimængde, der svarer til over 100 l fyringsolie - hvert år.

Energi fremstillet på traditionel måde har store omkostninger og slider på miljøet.
Bruger man derimod solenergi, mindskes både omkostninger og nedbrydning af det fælles miljø.

Som eksempel kan nævnes, at et almindeligt solvarmeanlæg på 4-5 m2 sparer naturen for et CO2 udslip, som der ellers skulle 1100 m2 udvokset skov til at neutralisere. Sollyset omdannes direkte til varme, som bruges enten til varmt vand eller til rumvarme evt. som varm luft. Der sker altså ingen forbrænding, og der er heller ingen affaldsstoffer eller støj.

Materialerne i et Aidt Miljø anlæg er udvalgt med omhu, og er i sig selv miljøvenlige.

Hvorfor Solvarme?

På mange måder minder solvarme mere om en isoleringsforanstaltning end fx et fyr, idet sollyset altid omdannes til varme, når det rammer en mørk flade. Solvarmeanlægget sørger blot for at denne varme ikke forsvinder igen med det samme.
- og hvem ville bo i et hus uden isolering?

Ikke nok med at man får gratis varme fra solen, men man undgår f.eks. også et tomgangstab fra fyret om sommeren og et varmetab fra den gamle, dårligere isolerede varmtvandsbeholder.

Disse ting tilsammen giver en stor samlet besparelse, der ofte svarer til 15% skattefri forrentning af pengene - og endnu bedre ved nybyggeri, eller hvis den gamle beholder alligevel skal udskiftes. Ved nybyggeri eller renovering har vi megen erfaring i langtidslagring af varme under huset. Det giver op til ca.50% dækning af behovet.

 

Tilbud lige nu »
Se om der er nogle interessante tilbud til dig.

Kontakt »
For yderligere information, kontakt Solarvarme.



SolarVarme Butik
Herlev Hovedgade 200
2730 Herlev
Tlf.: 22 55 47 22
sol@solarvarme.dk